Vedligehold og træpleje af havens trærer
Vildtvoksende træer kan være kedelige og uharmoniske at se på, de skygger måske alt for meget – og du kunne måske godt tænke dig at dine frugttræer gav lidt mere frugt. Omvendt ser man mange træagtige planter som er beskåret alt for kraftigt – og resultatet er grimme planter som trives dårligt og skæmmer haven eller det grønne område.
Så der er rigtig mange gode grunde til at overlade træbeskæring til en fagmand.
Særlig viden om dine træer
Uffes Ejendomsservice har den specialistviden du har brug for når dine træer har brug for at blive beskåret.
Du vil blive overrasket over hvad en korrekt træbeskæring kan udrette – også hvis træet er skæmmet af fejlbeskæring eller nogle grene er knækket i stormen. Eller hvor meget lyset i haven – eller inde i huset – kan ændre sig med en beskæring af de træer som gennem mange år har vokset sig store og skygger alt for meget.
Erfaring giver flotte træer
Ofte er det ikke kun et spørgsmål om at få genskabt et harmonisk træ, men også om at få genskabt harmonien i haven eller det grønne område. Og når vi snakker om træer, så handler det om langsigtet planlægning.
Det er træerne der skaber rum og klæder huset på – så pas på med selv at beskære og fælde. Når først grenen er skåret af, er der ingen vej tilbage.
Uffes Ejendomsservice har også mange års erfaring i beskæring af frugttræer. Ved at lade os beskære dine frugttræer korrekt, kan du være sikker på at de vil trives og vokse og give så meget frugt som muligt.
Vi kommer gerne med en løsning
Træk på vores erfaring med træpleje. Vi bidrager gerne med kreative løsninger og idéer til genopretning af harmonien i haven eller de grønne områder – og ikke mindst til genopretning af smukke, harmoniske træer.
Ring til Uffes Ejendomsservice på 26 851 618 og få en snak og et godt tilbud.
Et lille tip
Vidste du at enhver beskæring af et træ eller en busk er et indgreb der koster energi til sårhelingsproces og forsvar mod svampeangreb og anden sygdom.
Taks og buksbom er de mest benyttede planter til formklipning og planteskulpturer, et håndværk der kan spores helt tilbage til den klassiske oldtid.